Slide background

 

 

Alle, som skal udføre et erhvervsmæssigt gravearbejde i Danmark, skal forespørge i Ledningsejerregistret LER, inden gravearbejdet sættes i gang. Det er graveaktørens opgave at sikre, at gravearbejdet ikke medfører skader på de nedgravede ledninger.

Forespørgslen skal som minimum dække det område, der skal graves i og LER sender automatisk en forespørgsel om ledningsoplysninger til vandværket, hvis vandværket har ledninger inden for graveområdet.

LER sender automatisk ledningsoplysninger til din mail.

Ledningsanlæg er registreret på baggrund af digitalisering af ældre planer, opmåling i marken og de markerede brønde og ventiler på grundkort. Det betyder, at der kan være forskel i nøjagtigheden af de registrerede data. Har du brug for stor nøjagtighed, så kontakt Blovstrød Vandværk på bvv@mail.dk.

Husk at ledninger på private ejendomme (jordledninger) er usikkert eller ikke altid indtegnet på de ledningsplaner, man får tilsendt eller kan søge frem via nedenstående link. Ledningerne ejes af ejendommens ejer og ikke af forsyningsselskabet. Graver man på private områder, skal man derfor altid forinden spørge lodsejer om ledningerne præcise placering og om der er uoplyste ledninger. I ejendommens byggesag er det også muligt at finde ledningernes placering. 

Du er også velkommen til at kontakte vandværket, hvis du har spørgsmål til ledningsoplysningerne.

Ovenfor er et link, hvor du kan søge i vandværkets ledningsplaner, og finde hvor tilslutningen til din vandledning (jordledning) og stophane er placeret. Tast din adresse i søgefeltet i øverste højre hjørne. Tryk på Lagkontrol-symbolet i øverste højre hjørne, så kommer forklaringerne til kortets symboler.